INFO 1.13 og BluECraft

Defterdar

Owner
Staff
Admin
11 March 2012
1.073
167
63
30
Silkeborg, Danmark
#1
Hej allesammen

Som mange nok allerede er bekendte med, så er Minecraft 1.13 (og 1.14) lige på trapperne. Hvornår den endeligt lander, det er dog endnu uvist.
Først og fremmest skal holdet bag Mojang færdiggøre deres arbejde, hvorefter Spigotmc holdet så skal tage over og lave den endelige version, som vi servere ejere kan bruge.
Umiddelbart hedder release datoen Q2 2018 (Andet kvartal af 2018) som vi stille og roligt nærmer os, med der må medregnes at Spigot også skal have xx antal dage til at komme med noget brugbart.

BluEcraft har altid været med fremme når der er kommet nye opdateringer. Vi har undladt at forblive i 1.7-1.8 universet, der ellers er elsket af mange (grundet fordelene i PVP o.lign. Jeg kommer ind på dette senere i denne tråd), hvilket har betydet et større spillertab. Jeg driver ikke BluECraft for at have mange spillere, men for at skabe et community som spillere gerne vil være en del af.

De tidligere, større, Minecraft opdateringer har som regel betydet at vi har lavet et mindre reset af vores map, for netop at tilbyde spilleren de nye featues (biomes, block osv osv). Dette vil også være tilfældet ved 1.13, dog af en lidt anden karakter. Jeg påregner nemlig at lave et totalt wipe af Factions, for at nye spillere også kan have en chance.
De tidligere "wipes" har kun været map mæssigt, hvor spillere endda har fået lov til at flytte deres ting fra det gamle map og over i det nye. Alle deres indstillinger (homes, penge, factions, mcMMO skills, osv osv) har spilleren beholdt og kunne benytte fremadrettet - Dette vil ikke være tilfældet denne gang!
Det bunder mest i at f.eks mcMMO databasen er rigtig rigtig gammel. Den stammer helt tilbage fra Minecraft 1.6, hvilket betyder at mange gamle spillere har nogle utroligt høje levels i næsten samtlige skills. Nye spillere er altså oppe i mod spillere, som har f.eks Unarmed på langt over 500 lvl's. Det er et eller andet sted ikke fair, forstået på den måde at der selvfølgelig også skal være plads til nye spillere.
Jeg mener selv at BluECraft har flottet sig ved at lade spillere beholde disse levels igennem tiden, hvor mange andre servere også sletter disse, når de udfører reset/wipes.

Jeg ved godt at mange vil blive forarget over dette, og jeg kan da også godt forstå dette. Dog mener jeg at det vil være lige så spændende, for dem som går op i disse mcMMO skills, at kunne prøve at genopbygge dem på ligefod med mange andre.

En anden ting, vedr. mcMMO, er også at selve måden hvorpå skills er opnået, har ændret sig rigtig meget igennem tiden. Så mange af de skills man fik i 1.6 var nemmere at opnår, end hvad de er nu i 1.12.2.

Med andre ord (TL;DR om man vil): 1.13 byder på et nyt BluECraft!

Mange af jer har sikkert allerede lagt mærke til de ændringer og tiltag som der er kommet her på det sidste. Vi har lukket op for en række nye Gamemodes og minigames, som gerne skulle hjælpe med at tiltrække nye spillere til serveren. Af store tiltag kan nævnes vores Prison, som i skrivende stund er ved at blive testet, inden den endelige åbning. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælpe som disse spiller yder og det vil også blive belønnet i sidste ende.
Ligeledes har vi endnu et spændende gamemode på tegnebordet, som vi vil komme med flere oplysninger på senere i forløbet.

Som jeg tidligere nævnte, så har BluECraft undladt at forblive for 1.7-1.8. Dette vil forsat være tilfældet, men med et twist.
Vores nye KitPVP server er sat op med 1.8 combat mechanicsm hvilket vil sige at den skulle føles ligesom det gode gamle 1.8, hvad angår PVP.
Dette håber jeg kan være med til at få lysten tilbage, til at PVP på BluECraft.

Som et led i et forsøg på at skaffe nye spillere, så har jeg genaktiveret /vote som giver spilleren nøgler/keys til vores spændende crates inde på serveren (pt Factions og Prison). Fremfor kun at uddele ingame penge og items, så har man nu også muligheden for at vinde Premium rank, i 30 dage, i disse crates. Så husk at bruge jeres daglige stemme på serveren. Flere stemmesites vil blive tilføjet med tiden :)

Jeg håber at alle vil tage imod disse kommende ændringer med oprejst pande!

BluECraft er kommet for at blive!

--
Defterdar
 
Synes godt om: Rasmus

Rasmus

Helper
Helper
11 September 2014
104
33
28
Hørsholm
#2
Glæder mig allerede til at skulle bruge jern tools en hel uge... Hehe
Selvom vi nok er nogle stykker der vil savne vores 4 cifrefe mcMMO skills , de 30 stacks God Apples og de flere millioner i bankbogen tror jeg at dette var det rigtige at gøre!

Længe leve BluECraft!
 

Defterdar

Owner
Staff
Admin
11 March 2012
1.073
167
63
30
Silkeborg, Danmark
#3
En lille update

Spigot har søndag d.. 15/07 "frigivet" deres 1.13-pre7 version. Den er dog forbeholdt udviklere, så disse kan få styr på deres plugin, inden en endelig frigivelse af server versionen.

Så snart størstedelen af vores plugins er med på sporet, så vil jeg begynde at teste 1.13 ud på en "beta" server i BluECraft regi.
Ønsker man at deltage på denne test server, så smid mig en pm herinde eller fang min på discord :)
 
Synes godt om: Rasmus